Grundejerforeningen Holmstrup Bakker
Grundejerforeningen er stiftet på generalforsamlingen den 26. november 1985. Århus Kommunes lokalplan nr. 2, er gældende for boligområdet og erhvervsområdet "Holmstrup Mark" er arbejdsgrundlaget.
Som du kan læse i vores vedtægter, er grundejerforeningens struktur opbygget i en hovedforening og 7 afdelinger, som har ansvar for hvert deres delområde.
Hovedforeningen har hovedansvaret i lokalområdet. Den tegner grundejerforeningen udadtil overfor kommunen og andre interessenter. Dens primære arbejdsområde er at holde vores store fællesområder. Derudover skal den holde tilsyn med afdelingerne, fungere som afdelingsbestyrelse for afdelinger der ikke ønsker egen afdelingsbestyrelse og fungere som bestyrelse for medlemmer som i dag ikke tilhører en afdeling.